header_Bg_hella

Case: Matas - skønnere sammen

Case: Matas - skønnere sammen

Ny start for Danmarks skønneste kæde

Sammen om at skabe et nyt syn på skønhed 

Skal man tro mode- og skønhedsbranchens gængse kommunikation, så handler skønhed om at være ung, høj, tynd og smuk. Det er dén opfattelse, vi sammen med Matas ville have danskerne til at gøre op med. For skønhed er først og fremmest en følelse, der er for alle. Budskabet er, at du ikke skal ligge under for et bestemt skønhedsideal; du skal gøre dét, der får dig til at føle dig skøn.

 

Vi pegede på Hella Joof som frontfigur. En skøn kvinde, som fuldt ud deler vores holdninger og derfor har ekstremt stor troværdighed og gennemslagskraft.

description

Skønnere sammen som paraply og pejlemærke for Matas

"Skønnere sammen" blev det nye omdrejningspunkt for Matas. Ud over at favne et budskab om et mere rummeligt skønhedsideal favner det også den daglige, taktiske kommunikation, hvor eksempelvis en shampoo og en balsam til en god pris unægtelig også er skønnere sammen.

 

Det kan handle om ’mig og mine nære’ eller om den personlige relation til Matas. Også internt er det et godt og involverende tema, både i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører.

 

Skønhed har mange ansigter. Følelsen er den samme

Involvering er et nøgleord i det nye Matas. På skønneresammen.dk inviterede vi alle til at uploade et selvportræt og give et personligt bud på, hvad skønhed er. Portrættet bliver automatisk til en mosaik, der består af ca. 10.000 andre skønne mennesker. Allerede et døgn efter, de første mails blev sendt ud til medlemmer i Club Matas, havde tusindvis fulgt opfordringen, og man kunne kun blive glad over de mange dejlige bud på, hvad skønhed er.

matas_logo
matas_logo
mosaik
mosaik

Tag endelig kontakt, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Bodil Ibsen

Direktør & Partner