Hvorfor er leaddata vigtigt?
Hvis man skal lykkes med digital leadgenerering, har vi lært en ting: Data er nødt til at flyde hurtigt og effektivt, når potentielle kunder ønsker kontakt, og for ofte sker dette manuelt med besværlige arbejdsgange.
Din e-maildatabase skal opdateres med nye leads, så snart de tilmelder sig et nyhedsbrev, og dette skal udløse velkomstflows omgående.
Din kontaktdatabase i dit CRM skal indeholde oplysninger om, hvad kunderne køber, hvor meget de omsætter for, og hvornår de handlede sidst, så du kan træffe de rigtige beslutninger, når du overvejer at kontakte dem eller sende dem et nyhedsbrev.
Dit website skal forsynes med viden om kunderne, så det kan personalisere indholdet til deres specifikke behov.
Og det skal selvfølgelig sikres, at det hele foregår på en stabil og lovlig måde.