Sammen med MOLSLINJEN fandt vi løsningen i et på overfladen meget velkendt format: Beregneren
Med data fra bl.a. Google og FDM, kan den enkelte dansker få en personlig beregning fra beregner.molslinjen.dk: Indtast dit A til B og se, hvor mange km og kroner, du kan spare. Et enkelt greb, der effektivt og effektfuld satte fokus på de to, kritiske parametre, når vi vælger rejser. Og hvad beregneren måske manglede i hypet teknologi, leverede den i både distribution og resultater.
I stedet for at lade beregneren samle støv på et website eller en app, har MOLSLINJEN sendt beregneren ud til danskerne. Så personligt som muligt. Fra geosegmenteret display og social til regionale OOH og personlige beregninger ud fra hjemmeadresser til deres base af over 70.000 permission.
Overalt i landet kunne du se, hvor meget din region, din by eller du selv kunne spare i kr og km på en rejse til de mest populære destinationer.
“Det stærke i denne løsning er ikke selve beregneren. Det er, hvordan vi har brugt den. Vi har taget den enkle variable - din bopæl - og brugt den til at kunne give personaliserede eller regionaliserede budskaber på tværs af hele Danmark”, siger Jeppe Hamming, digital direktør og partner hos Nørgård Mikkelsen.
Og den tilgang har givet pote.