Schneider Electrics nordiske ledelse har valgt at udvide samarbejdet med Nørgård Mikkelsen, så det udover Danmark nu også omfatter det norske og svenske marked på både koncept- og medieydelser. Dermed fortsætter den massive B2B-vækst hos Nørgård Mikkelsen.
Schneider Electric er den førende, globale energioptimeringsspecialist, driver den digitale transformation og muliggør fuldt integrerede, digitale ledelsesværktøjer og administrationsløsninger til bygninger, datacentre, infrastruktur, private hjem og industrivirksomheder. I Danmark er Schneider Electric mest kendt for designbrandet Lauritz Knudsen, der igennem 100 år har leveret banebrydende, prisvindende designer-el-materiel til vores hjem. Schneiders løsninger optimerer dog hele vejen – fra strømmen skabes i Nordsøen til den rammer kontorer, husstande og industri.
Siden 2020 har Schneider Electric Danmark lagt sine markedsføringsplaner i hænderne på Nørgård Mikkelsens københavnerkontor. Bureauets første nordiske opgave bliver en stor produktlancering på det norsk-svenske ELKO-brand, hvor arbejdet allerede er i fuld gang. Målet med produktlanceringen såvel som samarbejdets norsk-svenske udvidelse er at styrke brandoplevelsen på tværs af Norden.
”Som markedsledende energioptimeringsspecialist har vi brug for at understrege vores position. Vi opererer i en meget kompleks værdikæde med mange interessenter. Det er af afgørende betydning for os, at vores bureaupartner forstår vores forretning og giver os modspil” fortæller VP og CMO, Nordic-Baltic Zone Thomas Mølgaard hos Schneider Electric. Han fortsætter: ”Selvom vi i bund og grund køber en kreativ ydelse og effektiv marketingseksekvering på det norske og svenske marked, så handler valget af Nørgård især om en meget stærk forretningsforståelse. Det hele skal tænkes ind i vores forretningsmæssige virkelighed, både på kort og på langt sigt. Her leverer Nørgård Mikkelsen virkeligt”.