I marts 2023 kontaktede Molslinjen os med en udfordring:
Hvordan kan vi bedst formidle til de mange danskere på Sjælland og i Midt- og Nordjylland, at det ofte bedre kan betale sig at tage MOLSLINJEN end Storebæltsbroen?
Vi satte hurtigt gang i en række initiativer for at sprede budskabet, men snart opstod idéen om, at det mest overbevisende ville være at vise den enkelte bruger præcist, hvad der var at spare på den næste rejse.
Tanken om en digital beregner blev født, og selvom vi havde styr på hvordan beregningen skulle foretages med bl.a. google-data, skulle selve den tekniske motor stadig udvikles og integreres. Vi fik tilbud fra forskellige underleverandører, men da ideen lå uden for den oprindelige briefings budget, blev projektets økonomi hurtigt en udfordring.
Og her ville historien, ligesom så mange andre innovative ideer, normalt stoppe, hvis ikke det var fordi, OpenAI GPT-4 lige var blevet lanceret.