"Vi har for nylig åbnet en afdeling i Aarhus. Hvordan får vi aarhusianerne til at opdage os?"
Cirka sådan lød opgaven fra Fynske Bank tidligere i år.
Efter én kampagne om filialens smilende medarbejdere var det oplagt at køre en ny med fokus på de glade kunder. Det gjorde vi faktisk også. Men samtidig dumpede der en anden idé ned i hovedet på os, som banken hurtigt sagde ”TRYK!” til.
Hvis vi skal tale specifikt til byens borgere, og budskabet er, at vi nu ligger netop her – hvorfor så ikke sige noget om Aarhus?
Med lokale referencer spottede vi muligheden for at binde bankens USP’er sammen med byen. På en måde, der giver smil på læben (og faktisk bliver læst).
Humor er et af de stærkeste midler til at få en reklame og dens budskab til at lagre sig; særligt fra en branche, der nok mere er kendt for det modsatte.
Og så harmonerer tilgangen perfekt med den uhøjtidelige måde, Fynske Bank møder sine kunder på.
Det blev til farverige outdoors som de her: