Nyheder

Skab synergi i forretningen med et tredimensionelt brand

Skrevet af Nørgård Mikkelsen | Oct 16, 2024 6:56:36 AM

Jo flere sider du hører en historie fra – jo større er chancen for, at den gør indtryk. Formår din organisation at samtænke intern og ekstern kommunikation, står den stærkere med et mere helstøbt image.

Har din virksomheds ledelse truffet beslutningen om, hvilken kamp i markedet der skal kæmpes, og hvordan den skal vindes? Godt. Så handler det om at målrette alle processer og indsatser mod det forretningsstrategiske mål. Lige fra R&D og produktion til salg og servicedesign. 
 

At få en hel organisation til at trække samme vej kræver dog en klart formuleret retning. En retning, som alle afdelinger kan spejle sig i. For samspillet mellem intern og ekstern kommunikation er afgørende. Du skal sikre en konsistent og troværdig brandforståelse på tværs. Uanset om virksomheden taler til potentielle kunder, egne medarbejdere eller eksterne stakeholders. 

 

Dét er hovedårsagen til, at du ikke bør anse en koncerns marketing-, PR- og HR-afdelinger som løsrevne enheder, der opererer i hver deres virkelighed. Tænk dem i stedet som tre vinduer. Gennem hvert vindue kigger du ind på det samme brand-DNA. Du ser det fra forskellige vinkler – men det er samme grundlæggende fundament, som cementerer virksomhedens differentierede position.

Hør Rasmus Nybo Andersen, Strategisk Direktør & Partner

 

Det Tredimensionelle Brand som framework

Hos Nørgård Mikkelsen arbejder vi målrettet med Det Tredimensionelle Brand som et kommunikativt framework for udvikling af robuste brands med en stærk kulturel selvforståelse. Det er et styringsværktøj, der sætter retning på forretningen. Og som navnet antyder, samler det virksomhedens tre ”ansigter” i en holistisk personlighed. 

 

Et tredimensionelt brand består i den ene dimension af et stærkt Product/Service brand. Opgaven her er at vinde kundernes interesse og konvertere det størst mulige potentiale. 

Den anden dimension indebærer et Corporate brand bygget op omkring en markant ’thought leadership’-position. Den tredje dimension anvender den interne kultur som løftestang for organisationens Employer brand, og hvor attraktiv virksomheden er som arbejdsplads. 

 

Alle tre facetter er funderet i den samme værdimæssige platform.

 

 

Carelink Gruppen fra tre vinkler

I foråret 2024 hjalp vi fx Danmarks nye velfærdskoncern Carelink Gruppen med at styrke deres vækststrategi omkring platformen Sammen om bedre velfærd 

 
I navnet ligger et løfte om større bredde og større faglig dybde i koncernens løsninger (Product/Service brand), fordi Carelink Gruppen integrerer specialviden fra fire fusionerede virksomheder: Carelink, Medflex, Marselisborg og Vidar. Sammen om bedre velfærd er samtidig et håndslag til Danmark om, at koncernen er klar til at påtage sig mange af de udfordringer, som statslige og kommunale instanser ikke har in-house kapacitet til (Corporate brand). Derudover tilbyder Carelink Gruppen ’bedre velfærd’ for egne medarbejdere. Fx i form af en bedre work-life balance eller bedre muligheder for at skabe en alternativ karrierevej (Employer brand).

 

Synergi på tværs af unikke kanaler

Ud fra ét fælles omdrejningspunkt skaber Det Tredimensionelle Brand altså en stærk synergi på tværs af unikke kanaler. Det sker, fordi virksomhedens tre ”ansigter” ikke opererer i hvert deres univers – på trods af separate målgrupper. Og heri ligger den virkelige værdi i modellen, som målbart øger brandets samlede ’equity’. 

 

Synergieffekten opstår, når en virksomhed lader deres corporate kommunikation bære en del af branding-opgaven. For så kan den konverterende produktkommunikation fokuseres mere direkte omkring de sælgende budskaber. Oven i dét er den ’meaningfulness’, der etableres på corporate-niveau, brændstof for medarbejderstoltheden og den kulturelle selvforståelse – til gavn for employer-brandet. Og med en stærk passion og dedikation bliver medarbejderne i langt højere grad transformeret til ambassadører, som overbevisende formår at endorse produkter og services i indsalget. 

 

Ny måde at tænke integreret kommunikation 

Som forretningsudviklende marketingbureau oplever vi hos Nørgård Mikkelsen i stigende grad et behov for at dyrke denne cykliske sammenhæng. Det bliver mere nødvendigt at samtænke kommunikationsgrene, der traditionelt er håndteret enkeltvis og ad hoc. Særligt i konkurrenceudsatte kategorier, hvor marginalerne betyder alt, kan vi se effekten bredt på både kommercielle KPI’er og de kulturelle indikatorer, der er afgørende for at tiltrække de rigtige medarbejdere. 

 

Det Tredimensionelle Brand har været en central ingrediens i vores brandstrategiske fundering af virksomheder i meget forskellige kategorier: Danica Ejendomme, AO, Bygma, BHJ, Carelink Gruppen, Coop, OSK Design, BNP Paribas Personal Finance, Loxam, HusCompagniet, VIkingbus og flere andre. 

 

Men alle virksomheder og konkurrencesituationer er forskellige. 

 

Skal vi hjælpe med at sætte retning på din forretning? 

Kontakt os og hør mere om, hvordan en holistisk tilgang til positionering og brandudvikling kan stille din virksomhed stærkere i netop jeres konkurrencefelt.