Nr. 1 på Amazon
Ved målrettet brug af Amazon er det på få måneder lykkedes os at hjælpe en stor dansk design- og interiørvirksomhed til at opnå million-salg i Tyskland. Den danske designvirksomhed, der hidtil primært har koncentreret sig om B2B-salg, lancerede på Amazon i efteråret 2020, og allerede efter fire måneder lå flere af virksomhedens produkter nr. 1 i deres kategorier.
(Af konkurrencehensyn ønsker virksomheden ikke at vi offentliggør navnet, hvilket vi selvfølgelig respekterer).
”Valget af Amazon skyldes den klare position som tyskernes foretrukne e-handelsplatform I dag søger langt flere tyskere efter nye varer på Amazon end på Google. I 2020 omsatte Amazon i Tyskland for 30 mia. usd (195 mia. kr.),” forklarer Jeppe Hamming, Chef for Markedspladser hos Nørgård Mikkelsen.
En succesfuld lancering kræver en metodisk tilgang til Amazon. I samarbejde med kunden dykkede vi ned i konkurrencefeltet på det tyske markeds Amazon og identificerede de 20 produkter, der havde den højeste sandsynlighed for succes. Enten fordi produkterne udmærkede sig ved at være unikke, eller fordi kvaliteten oversteg konkurrenternes.
Derefter tog vi i fællesskab en beslutning om at gå ombord som seller på Amazon med Fullfitment by Amazon (FBA). Det er typisk et godt valg for en virksomhed, der er vant til B2B-salg.
Som seller kan vi nemlig selv beslutte, hvilke produktsammensætninger, priser og markeder vi er interesserede i – og med FBA kan kundens lager arbejde som sædvanligt, selvom man nu skal sælge til slutkunder i hele Norden fremfor forhandlere som hidtil. Varerne sendes blot til Amazons lager, som så står for den endelige forsendelse til kunderne.