I november lancerede markedspladsgiganten Amazon deres svenske side, og siden da har det været diskuteret heftigt, hvor hurtigt svenskerne ville tage platformen til sig. Det har vi nu undersøgt sammen med analysebureauet Norstat.
I lang tid var det et åbent spørgsmål, hvorvidt Amazon ville lancere sig officielt i Norden. Den amerikanske markedsplads havde gået sin sejrsgang i USA, England, Tyskland og et væld af andre lande, men endnu ikke i Skandinavien.
Den 28. oktober 2020 slog de så formelt dørene op på det stockholmske lager, og Amazon.se så dagens lys, hvilket øjeblikkeligt affødte diskussionerne om, hvorvidt det ville blive en succes.
Det er ingen hemmelighed, at der har været en del historier allerede om skuffede svenske sælgere, der ikke så handlerne tage fart lige så hurtigt som forventet. Der har dog hovedsageligt været tale om subjektive udtalelser i sensationsprægede mediehistorier, og når man som os arbejder med at rådgive danske virksomheder om brugen af Amazon, er der brug for