Samtænkning giver vækst
Vores strategi om at tilbyde samtænkte løsninger på tværs af kompetencer og ydelser inden for medie, data og kreativitet har skabt vækst og givet stor kundetilgang både inden for B2C og B2B.
”I takt med, at rollen som salgs- og marketingansvarlig bliver mere kompleks, oplever vi et stigende behov for den tværfaglige rådgivning. Silotænkningens tid er forbi. At få indsatserne til at spille optimalt sammen er helt afgørende, når man som os fokuserer på at skabe effektfuld kommunikation,” siger Kasper Kjærsgaard Jensen, CEO for Nørgård Mikkelsen.
”Det kræver, at vi som bureau har indsigt og kompetencer inden for et bredere felt end tidligere. Enten for at kunne tilbyde kunden én samlet løsning, eller for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med kundens øvrige partnere og derigennem sikre stærke, sammentænkte løsninger, der skaber værdi for kunderne,” understreger Kasper Kjærsgaard Jensen.
”En del af bureauets succes skyldes helt sikkert, at vi kan tiltrække og fastholde kunder fra hele landet. Det samme gælder faktisk også kollegaerne, som vi i dag rekrutterer bredt. I de senere år har vi sendt unge mennesker fra Odense til København og omvendt, når det bedre matchede deres privatliv. Det fungerer virkelig godt for os,” siger Camilla Nordqvist.